Sæsonstart sydfrankrig
Påsken er forbi, det er søndag, og jeg er lige trådt ind af døren til mine forældres hus efter en lang køretur. Kasper Juul, Kasper Rasmussen og undertegnede er lige vendt hjem efter 15 dage i det sydlige Frankrig. Race var på programmet for denne omgang. Lidt forisnket på sæsonen røg vi afsted i håb om at have tid nok på vandet til at få vores grej trimmet lidt ind. Og lige som vi kørte lang stranden ved L´almenarre, var der 16-20 knob og høj solskin, så inden alt andet blev ordnet røg vi på vandet og sejlede os selv halvt ihjel uvidende om vores dårlige vinterform. Kasper Juul og mine sejl var stadig ikke ankommet, så vi måtte låne os lidt frem de første par dage. Til gengæld gav det lidt tid til at få prøvet vores boards af. Efter 2 dage ankom vores nye sejl sammen med Nikolaj kruppa, også var det jo om at komme ud og prøve dem. Siden da har det været fuld knald sejlads næsten hver eneste dag. Vejret hernede har været okay. Det er dog ikke shorts vejr måtte vi konstatere efter nogle dage, hvor nogle af os prøvede an med smart-ass boardshorts. Først i enden af sidste uge begyndte det at blive rigtig varmt.
Man kan sige at vi prøvede at komme ud i lidt forskellige forhold. Alt fra ideelle speed forhold til mega store dønninger, alt efter vindretningen. Og speed og slalom må da også siges at være noget de går op i i disse egne. Folk er blevet helt tossede med slalom og langdistance, hvilket jo i sig selv egentlig ikke er så ringe. Big shots som Dunken og Finian Maynard hænger ud i området og sejler latterlig meget slalom og deltager i de lokale konkurrencer samtidig med deres speed arrangementer. Og netop som vi tog afsted dernede fra, startede årets første speed world cup.
Nå men der blev trimmet lidt frem og tilbage og til sidst blev der også tid til at søge vise råd hos finne guru Deboichet. Også afsted på vandet igen og prøve af. På vandet mødte vi også en bunke svenskere og normænd, som havde båd, bøjer og hele show´et med.
Der opstod en ret sjov stemning, for hver gang der bare var én sejler som røg på vandet, var alle andre osse ude 10 min efter. Dette kulminerede så i at os danskere tog på vandet en ½ time før solen gik ned, og svenskerne fulgte selvfølgelig efter. Da vi kom op af vandet kunne vi ikke engang se 2 meter foran os, men det var da meget sjovt at ligge og race i fuldstændig mørke.
Stedet vrimlede som sædvanlig med windsurfere, og om søndagen morgen hvor tyskernes påskeferie startede, mødte vores øjne et syn det ikke havde set før. Omkring 1000000 autocampere havde parkeret langs stranden, og mindst ligeså mange bindegale tyskere og franskmænd var igang med at rigge deres weekend sejl og kites op, forstil jer lige den blanding. Nå men stedet blev hurtigt omdøbt til ”helvedes baggård”, og det var lige med tungen i munden, når man tog ud, i frygt for at blive torpederet af en gal franskmand.
Efter nogle dage forsvandt den store mængde igen, og vi kunne nu komme ud og ind i fred. Dog slap vi ikke helt for pludseligt ude midt på vandet blev vi stoppet af en politi båd, som råbte alt mulig underligt på fransk. Hvad han prøvede at sige fandt vi aldrig ud af, men da vi begyndte at sejle ind ad mod stranden igen, holdte de på med at følge efter os, også var det ligsom glemt igen. Men ligeså snart vi kom langt nok ud igen, kunne vi se, at den sejlede hen mod os. Så var det lige om at smide brættet tilbage på lens, og gi den gas tilbage igen. Meget sjov oplevelse.
Allerede efter nogle dage havde vi fået blodvabler som resultat af vores dårlige vinter surf form, og det gjorde nas resten af tiden kan jeg informere. Faktisk så meget at Kasper Juul besluttede sig for at joine resten af tysker slænget og anskaffe et par vaske ægte DaKine surf hansker uden fingre. Det morede vi os ret meget over.
Vi skiftedes til at have ringe dage på vandet og være lidt småsure over vores trim, men kom ovenpå igen efter et stykke tid, men sådan er det vel bare. Men efter min mening lærte vi alle noget af hinanden, og havde et godt trænings ophold.
Området omkring Hyéres og L´almenarre er utrolig flot, og skal opleves både fra land og vand. Så en af vores vindstille dage blev brugt på lidt hænge ud sightseeing og klatren frem og tilbage i det fantastiske vejr, som det nu engang blev de sidste par dage vi havde dernede.
riders hilsen
Kurosh Kiani