Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Snerapport fra Skiinfo.dk

business

Snerapport fra Skiinfo.dk

www.Skiinfo.dk rapporterer, at der generelt er rigtig gode sneforhold i Alperne lige nu. Det fryser hele døgnet rundt på næsten alle destinationer, hvilket i den grad fremmer pisternes tilstand, fordi snekanonerne nu kan bruges døgnet rundt.
I Østrig fik Kitzbühel 20cm sne, hvilket faldt på et relativt tørt sted. Kitzbühel har i lang tid kun haft 45cm sne på pisterne, men med den forgangne uges tilføjelse, samt at det stadig sner kraftigt i regionen, nærmer området sig nu en meter sne, og man har således lige nu 51 åbne lifter. Bad Kleinkirchheim fik et lille snefald på godt 10cm i går, mens Mölltaler Gletscheren, Kleinarl og Montafon var dem, der scorede de største snemængder med henholdsvis to gange 30 og 35cm frisk puddersne.
I Schweiz har skiinfo.dk udsendt 12 powderalarms, der som bekendt markerer et snefald på mindst 20cm sne indenfor et døgn. De største snemængder modtog man i Diemtigtal – Wiriehorn (50cm på 48 timer) og Gstaad – Château-d’Oex (40cm i løbet af tirsdag). I toppen af listen over de største samlede snemængder i Schweiz finder vi Lötschental med 235cm, Andermatt-Gotthard med 220cm og Les Marécottes – Salvan med 220cm. Lige udenfor top tre er Leukerbad og Celerina, der begge har 200cm, så alt i alt ser det rigtig godt ud i Schweiz for tiden. Vercorin og Evolène fuldender billedet af en fantastisk sneuge i landet, da de begge har akkumuleret hele 10cm ny sne over de seneste syv dage.

newsnow

Italien er stadig det land i verden, der har mest sne. Marmolada gletsjeren ved Arabba og Presena gletsjeren over Passo Tonale har lige nu henholdsvis 3.8m og 4.1m sne, hvilket må siges at være fremragende. Arabba fik 50cm helt ny sne i ugen der gik, og nu hvor frosten har bidt sig fast for alvor, skal man være heldig at finde lige så gode pisteforhold noget andet sted på kloden.
Frankrig er i den grad kommet godt med i løbet af de seneste uger, og pistebaserne bliver bare bedre og bedre i Frankrig lige nu. Helt i toppen af den franske liste finder vi Flaine med 2.7m sne, La Clusaz er lige efter med 2.5m og Orcieres følger trop med 2.1m. De franske Alper har desuden været blandt de lykkeligste modtagere af nysne i den forgangne uge, hvor Gervais fik 90cm og Paradiski regionen, som består af La Plagne, Les Arcs og Peisey fik 70cm frisk sne til pisterne, mens de fleste andre ressorts i Frankrig har fået i omegnen af 40cm.

Read more

snowboard

Kevin Pearce i bedring efter operation

Som mange af jer sikkert ved, blev OL-medaljeaspiranten, Kevin Pearce alvorligt skadet, da han nytårsdag trænede i superpipen ved Park City ressortet i Utah, USA. Pearce overroterede efter sigende ...

Læs mere
kitesurf

Winch Madness

Wakeskating, wakeboarding – kært barn mange navne, men det er virkelig smukke billeder der komme frem i denne video. Det er naturligvis filmet med et RED kamera som er i stand til at gengive virkel...

Læs mere