Spræng pointskalaen – den nye stil ved Victor Fernandez
Dette er en kort og foreløbig beretning fra dommertårnet i Pozo, min arbejdsplads fra d. 7. til og med d. 17. juli.
11. Juli kl. 22.00
Fjerde dag vel overstået, jeg har lige rejst mig fra aftenbuffeten på Hotel Gloria Palace – PWA-crewets og en hel del sejleres base på Gran Canaria. I dag afsluttede vi første singleeliminering i wave hos både mænd og kvinder.
Det skete i nogle forhold jeg nok ikke selv ville bryde mig om at sende sejlere ud i; ca. 20 sekundmeter, men kun omkring 1 meter bølger. Så folk med paryk og små hunde; tag jer i agt. Men overdommer Duncan Coombs er ikke så kræsen. Og på en måde har han ret, for specielt de mandlige deltagere får forholdene til at se en del bedre ud end de egentlig er. Uden at ville fornærme nogen tør jeg godt sige, at niveauet hernede er klasser højere end hvad jeg er vant til.
Victor for sejr
Victor Fernandez er så afgjort the man on fire lige nu. Hans stil er aggressiv, kraftfuld og kantet og utroligt seværdig. Han er smidig og hurtig, men efterlader sig et spor på vandet og i dommernes hukommelse, som bliver hængende længe efter hvert heat. Efter at have dømt adskillige heats allerede, er det min vurdering, at Victor Fernandez’ stil er den mest nyskabende i adskillige år indenfor waveperformance. Og det her er kun hans første store sejr.
I to meget tætte heats på vej mod finalen mod hhv. Peter Volwater og Kauli Seadi viste Fernandez overlegen styrke i både spring i waveriding. Både Volwater og Seadi lavede gode dobbelt forlændere, men Fernandez toppede dem hver gang – hans var højere, mere stilfulde og knastørt landet. Derud over fyrede han en række tabletop-pushloops af, som fik hele dommertårnet til at måbe og gispe, pushloop-off the lip plus et fyrværkeri af for- og baglændere. Duncan Coombs fortalte mig, at heatet mellem Fernandez og Seadi var det bedste han nogensinde havde set. Der var adskillie 10 taller og flere gange røg vi ud over pointskalaen, selv om overdommer Duncan bad os om at holde igen.
I finalen blev Kevin Pritchard sendt baglæns ud af heatet på 2. pladsen, trods enfods-enhånds baglændere i nogle lidt tvivlsomme forhold.
I loosers final mellem Seadi og Dunkerbeck har Seadi haft en fornemmelse af, at han var ved at tabe. Efter en god wave 360 lige før lukketid fra Dunkerbeck, gik Kauli Seadi på land og skiftede lynhurtigt til et større sejl. Han høvlede downwind og booom, der var den; dobbelt forlænder til 11 point. Det var det sidste der blev lavet i det heat. Alle dommere var lamslåede over, hvad vi lige havde set. Det kalder jeg vindermentalitet.
Robert Sand vandt i øvrigt sit første heat, men mødte i anden runde Kauli Seadi. Ventetiden bruger han i vandet med sit videokit ved slalombøjerne. Robert ligger der og ser meget lille ud, men han fortæller mig, at sejlerne er langt fra ham.
Hos kvinderne vandt Daida Moreno en komfortabel sejr i både wave og freestyle uden problemer undervejs. Hun er i en klasse for sig selv.
Daida i en klasse for sig selv – Foto: PWA
Slalom 42
I slalom 42 sad jeg det meste af tiden på mållinjen og skrev sejlnumre ned i en helvedes fart ved slutningen af hvert heat. Hvis Victor Fernandez er the man on fire i wave, er det så afgjort Antoine Albeau i slalom. Han tog fem ud af seks finaler med pæne forspring hver gang.
I sidste sejlads i går lå Dunkerbeck komfortabelt forrest indtil sidste ben, hvor Albeau efter langsomt men sikkert at have halet ind efter hver jibe pludselig satte turbo på. Dunkerbeck må have ramt en sø forkert og mistede fart, mens Albeau blæste forbi ham og vandt med ca. 50 meter. Det er topunderholdning – hele stranden hujer og klapper sejlerne rundt på banen og i mål.
Albeau i gang med at smadre al modsteand – Foto PWA
Hvor jeg sidder i en lille bil for ikke at blive stegt og registrerer sejlnumre og tager imod de første protester. Også ganske underholdende, taget i betragtning at det er voksne mænd, nogle af dem nærmest frygtindgydende store, som står og råber af hinanden. Men som Duncan, som jeg sidder ved mållinjen med ofte siger til dem; no blood though. Alt i alt nok en bedre tjans end at ligge i en motorbåd den halve dag i 15 sekundmeter ved startlinjen eller ved bøjerne og tjekke at alt går rigtigt til.
12. juli – Dobbelteliminering mænd.
Robert røg ud i dag, jeg var ude at tisse, da det skete, så jeg kan ikke huske til hvem. Bortset fra det startede dagen godt med et fantastisk heat mellem Ricardo Campello og Julien Taboulet. Campello er forrygende til spring i alle varianter og kategorier, han må være lavet af gummi. Hans dobbeltforlændere er absolut topklasse, og alt hvad han laver i luften ser fantastisk ud. Til gengæld mangler han lidt i waveriding for at ryge helt til tops.
Det udnyttede Taboulet og vandt heatet med en utroligt smal margen. Jeg havde selv Campello som vinder med et point – de to andre dommere Taboulet med hhv. et og to point. Talking about close race. Sejlerne bliver for det meste bedømt på enten to spring og en bølge – eller tre spring og to bølger afhængig af forholdene. Og overdommeren beder os bruge skalaen fuldt ud i bølgeridning, selv om bølgerne langt fra er perfekte. En klog beslutning, som jeg skrev mig bag øret. Det tilgodeser dem der virkelig kan ride bølger.
I øvrigt hedder en af mine spanske dommerkolleger Pik. Jeg tror det er hans kælenavn. Min hollandske værelseskammerat, Theijs, siger, at det betyder det samme på hollandsk. Og jeg har fortalt det til et par af mine utallige engelske kolleger, så jeg tror efterhånden Pik selv er den eneste, der ikke ved det nu.
Det var alt for nu. Jeg vil forsøge at skrive mere, men det er sgu’ fuldtidsarbejde det her.
Bedste hilsener
Andreas Jørgensen
Andreas har i en af sine pauser fra dommerbilen skudt en serie af Alex Moussolini E-30 i et Pushloop
