Stryn Sommerski – toptur om sommeren?
Vi har før været der. Beliggende 12 timer fra København, ligeud af landevejen, finder man denne norske naturskønhed. Stryn Sommerski byder på fantastiske parkforhold samt freeride tæt på liften, og de to sidste somre Riders.dk har besøgt denne norske perle, var begejstringen stor (se artikler og billeder HER). I år var målet dog andet end park og bootpacking-freeride. Vi havde hørt at Stryn skulle egne sig fortræffeligt til at gå topture, så på med touringski og skind og afsted mod toppen.
Desværre var der modsat de tidligere år, ikke specielt meget sne i start juli, hvilket gjorde freeridemulighederne begrænset. Vi fik dog stadig trods ustadigt vejr besteget en top eller to og ellers hygget os i en altid herlig slushy sommerpark. Eftermiddagen gik med badning, slackline, sightseeing og hvad man ellers kan finde på at foretage sig når solen er oppe 22 timer i døgnet.
Fik vi så hvad vi kom efter? Kan man gå toptur om sommeren? Svaret er ja. Sneen var dog ikke med os i år så mulighederne var begrænset. Stryn åbner sæsonen i slut maj hvor toptursmulighederne eftersigende skulle være uendelige, så dette tidspunkt satser vi stærkt på at besøge Stryn næste år.
Her til sidst har I en god bunke billeder fra Stryns freerideskiløb til at krydre den hede sommervarme med. Vi ses!
Tre glade skiløbere på toppen i 1800 meters højde…
Alexander Vissing finder vejen ned gennem klipperne…
Troels Iversen lige så – bemærk det unikke scenarie…
Bunden af den klassiske rute “Egga” som byder på hele 600 højdemeters skiløb…
Får er en naturlig udfordring på vej op til skiområdet…
Jens-Peter på vej ned af “Egga”…
På vej tilbage til liften efter en god linje…
Ski om sommeren frembringer altid højt humør…
Masser af gode flader tæt på liften…
På vej mod toppen – Vissing i front…
Jens-Peter aka Speedy Pedro er ikke tilfreds og skruer op for tempoet…
Den 9 kilometer lange køretur fra hovedvejen op til skiområdet er en oplevelse for sig selv…
Nu er Speedy Pedro glad igen…
Troels har dog luret ham og kommer hen ad vejen efter en god rute…
Speedy Pedro skal da ikke have lov til at være glad alene…
Derfor får han en vasker…
Her er bare så flot i Stryn – vi glæder os til at komme igen…
ALLE FOTOS TILHØRER RIDERS.DK // JP, AV, TI