Studentermedhjælper søges!
Den Danske Skiskole søger en studentermedarbejder til vores kontor i Idrættens Hus.
Den Danske Skiskoles formål er at uddanne og certificere danske skiinstruktører, der sker gennem afholdelse af instruktørkurser i Norden og Alperne. Derudover varetager Den Danske Skiskole de danske skiinstruktørers interesser både nationalt og internationalt gennem bl.a. afholdelse af events og via samarbejde med internationale organisationer.
Ansvar og arbejdsopgaver:
• Daglig økonomi herunder bogføring og rapportering til bestyrelse
• Besvare e-mail og telefoniske henvendelser fra medlemmer
• Planlægning af kurser og events
• Daglig administrative opgaver
Du vil arbejde tæt sammen med vores to nuværende studentermedhjælpere, øvrige ansatte i Dansk Skiforbund samt bestyrelsen i Den Danske Skiskole.
Vi foretrækker, at du:
• er studerende på en videregående uddannelse
• har økonomisk forståelse og mod på at lære et økonomisystem (Maconomy)
• kendskab til Office-pakken
• har interesse for ski og skimiljøet
• kan arbejde selvstændigt og håndtere komplekse problemer
• har organisatoriske og kommunikative evner
• har lyst til at arbejde i en dynamisk organisation
Vi stiller krav, men kan til gengæld tilbyde et spændende og afvekslende job med gode muligheder for selv at tilrettelægge din hverdag og være med til at præge en ung organisation.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 15-20 timer pr. uge (ca. 2 arbejdsdage pr. uge). Desuden vil der være mulighed for at deltage som turarrangør på vores kurser i Alperne og Norden, såfremt dine resultater for Den Danske Skiskole er gode. Løn efter aftale.
Ansøgning
Send din ansøgning sammen med CV og relevante eksamenskarakterer til vores kontor: Den Danske Skiskole, Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby eller på e-mail: dds@dskif.dk. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 29. marts 2007.
Vi opfordrer såvel kvinder som mænd uanset alder, race, religion eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontoret e-mail:
dds@dskif.dk eller på telefon: 43 26 23 35 mandag kl. 13 og kl. 17 eller torsdag mellem kl. 9 og kl. 13.
Læs meget mere om Den Danske Skiskole på: www.dendanskeskiskole.dk