Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Surf In The City - Girls day out

sheriders

Surf In The City - Girls day out

Der var lagt op til en dag med surf i københavns havn, en dag hvor SUPerne skulle i vandet. Ikke i bølger og ikke med sejl, som vi tidligere har gjort, men i havnen lige under Langebro.



Det ville vi ikke gå glip af. Demogrejet blev hentet, og bilen blev pakket. Tidligt op og afsted. Vi ankom til Christians Brygge kl 10.00 hvor vi blev mødt af arrangørene, Xenia, Julie og Ida. Roxy havde leveret sækkestole og parasoller, Nestéa stod for de kolde drikke og MyKajak.dk sørgede for Chips og frisk frugt på ”terrassen”.

Deltagere fra nær og fjern lagde vejen forbi Christians Brygge lige ved Lange bro. Her kunne alle interesserede få en prøvetur på en af de 11 SUPer, som importøren havde stillet til rådighed.
Efter en kort introduktion til, hvorledes man står, når man padler og hvordan man nemmest styrer en SUP, kunne deltagerne drage på opdagelse.


Det meste af dagen gik det stille og roligt med padleture mellem Fisketorvet og Christians Brygge. Der var også mulighed for at ligge og ”chille” i sækkestolene på MyKajak’s flydende terrasse og snakke med de andre piger. MyKajak laver en meget lækker kaffe, skulle vi hilse og sige fra chaufføren:-), og frugtfadene blev fyldt op gentagne gange.


Senere på dagen blev der afholdt en lille konkurrence, hvor alle piger kunne deltage, hvis de havde lyst. Førstepræmien var et gavekort til et kite surf kursus.


Den glade vinder

Alt i alt en rigtig hyggelig dag med en masse seje SUP-piger.
SUP en the City, var helt klart et ”Hit”!
Aloha
Olga og Olivia

Read more

windsurf

Reload Camp

Husk at melde dig til årests sidste windsurf camp. Klik her for yderligere information.

Læs mere
windsurf

Formula Træningslejr i Nyborg d. 29-30/8

Stony har forfattet en lille afrunding på Jesper Vesterstrøms træningscamp i weekenden..

Læs mere