Riders.dk udstyrsguide 2016/17
Udstyr er alfa omega for ens identitet og kørestil på bjerget. Riders.dk bringer her en guide til det hotteste gear på markedet denne vinter.
Vinteren banker kraftigt på døren, ja måske har du allerede taget hul på den med de tidlige snefald? Som dansker ved du i hvert fald at det er vigtigt at se skarp ud på bjerget, og at kun det bedste er godt nok. Så hvad end du skal geare dig selv op til din første sæson, finde på julegaveønsker til mor og far, eller blot forkæle dig selv med lidt lækkert af det nyeste, bringer vi jer hermed en guide til det hotteste gear på markedet denne vinter – nøje udvalgt af hele Riders.dk redaktionen!
FACTION CANDIDE 2.0 (135-102-135)
Brede parkski med let rocker har efterhånden vundet sig en solid plads i mange freestylers hjerter, grundet dets meget legesyge og let kørte egenskaber. Dog bliver det aldrig muligt at producere en ski som mestrer både parken og backcountriet 100%, men sådan én har Candide Thovex heller ikke forsøgt at skabe denne gang, han har skabt sin helt egen. Faction Candide 2.0 er det optimale legetøj som du skal erhverve dig hvis du vil se hele bjerget på en ny måde, fra rails til kickers til varierede sneforhold, samt til når det store snefald kommer uventet. Fås i længderne 166, 172, 178 samt 184 cm.
– Vejl. udsalgspris: 4.899,- DKK // factionskis.com
NALGENE WIDE MOUTH 1L VANDFLASKE
Uden mad og drikke duer helten ikke. Det er vigtigt med nok vand indenbords under en lang dag på bjerget, hvad end det er en solrig parksession eller en dyb whiteout dag. Med amerikanske Nalgene, kan du have 1 liters væske med på bjerget i et kompakt og solidt design der ligeledes tåler opvaskemaskine. Det brede åbning gør desuden at du hurtigt kan få en stor slurk indenbords inden næste tur. Fås i utal af forskellige farver, og ligeledes i andre størrelser samt låg typer.
– Vejl. udsalgspris: 99,- DKK // nalgene.com
SWEET PROTECTION MONKEYWRECK
Frihed til at bevæge dig uden at føle dig begrænset af for varmt og tætsiddende tøj. Sweet Protection kalder det selv workwear, da det skal holde til selv de hårdsete tæsk når du er ude i off-pisten og ”arbejde”. Designet i et afslappet fit, men uden er blive baggy. Masser af tekniske deltaljer som god udluftning, formsynet ærmer, hjelm-kompatibel-hætte mm. Fås i flere forskellig farvekombinationer.
-Vejl. udsalgspris: 4.499,- DKK // sweetprotection.com
LINE HONEY BADGER (120–92–116)
God kvalitet behøver ikke koste en formue. LINE har lyttet nøje efter de populære Lidl reklamer, og har i samarbejde med Khai Krepela skabt efterfølgeren til den legendariske Afterbang ski. 30% tykkere kanter, bambus kerne, fiberglas forstærkning samt symmetrisk fleks, gør Honey Badger til det idéelle våben i parken. Og så er prisen under 3 af de lange, what’s not to like? Fås i længderne 155, 166, 172 samt 177 cm.
– Vejl. udsalgspris: 2.999,- DKK // lineskis.com
BLÅKLÄDER KEDELDRAGT MED KNÆLOMMER
Først var det amerikansk hip hop der dikterede den baggy mode i samtlige snowparks. Sidenhen bevægede vi os over i stramme slidte jeans og solbriller i bedste hipsterstil, men nu er turen endelig kommet til arbejderen! Bliv den sprødeste i parken til vinter med denne kedeldragt fra Blåklæder produceret i 100% bomuld. Den funktionelle pasform sikrer dig maksimal bevægelighed i alle din tricks, hvor utallige lommer giver plads til både liftkort, solbriller, mobiltelefon og sågar blok og kuglepind i tilfælde af at du skal skrive autografer efter at have landet din seneste banger – ja tak! Fås også i sort farve samt i et utal af forskellige størrelser.
– Vejl. udsalgspris: 699,- DKK (ekskl. moms, det er ægte håndværker) // blaklader.dk
HESTRA ARMY LEATHER WOOL TERRY
Der er ikke noget værre end kolde hænder! Svenske Hestra har lavet handsker siden 1936, og ved altså hvordan man holder hænderne varme. Army Leather modellen har desuden en uldinderhandske man kan tage ud. Dette fungerer rigtig godt, da man kan tørre den efter en lang dag samt vaske inderhandskerne hvis der er behov for det. Slut med handsker der lugter af muggent får!
– Vejl. udsalgspris: 999,- DKK // hestragloves.com
Primus C&H Vacuum Bottle 0,35
Hvis nu alligevel hænderne bliver kolde, er det rart at have noget at varme sig på. Kaffe og the på bjergrestauranten koster knapper og hvis man finder sig selv langt fra et serveringssted er det rart at kunne klare den selv. Med en Primus termoflaske kan du have lidt the eller kaffe med, man kan selvfølgelig også bare have varmt vand med og fixe et par lækre kop noodles! Primusflasken holder væsker varmt det meste af en dag. Hvis du starter med 95 grader varmt vand er det stadig 60 grader efter 16 timer.
– Vejl. udsalgspris: 199,- DKK // primus.eu
SPY DOOM GOGGLES (HAPPY LENSE)
Spy har revolutioneret markedet med en Happy lens, som får skiløbere til at ”See better – Feel Better!”. Linsen er udviklet ud fra en teori om eksistensen af positive og negative solstråler. Den nye teknologi i Spy’s linse lukker nemlig kun positive stråler fra solen ind, hvilket ifølge studier peger på at du bliver du glad i låget med Happy Lens! Spy Doom er en medium sized skibrille med bredt udsyn, som vil imponere både hvorend du går! Derudover har Spy indarbejdet et klips system på siden af deres DOOM model, som gør det nemmere end nogensinde at skifte linse når vejret på bjerget, går fra solskin til snestorm!
– Vejl. udsalgspris: 1.999,- DKK // spyopctic.com
BURTON TRICK PONY
For både skiløbere og snowboardere er det altid en kamp at finde udstyr der passer til både park og pow. Burton har med Trick Pony skabt et bord, der giver parkløberen mulighed for også at flyde afsted på den friske puddersne. Et allmountain board, der både er sjovt at hoppe rundt med i parken, kører stærkt med på pisten og flyde på i den dybe sne. Boardet er bygget med Purepop camber, som giver den en freestylefølelse samtidig med, at det bevarer et top skarpt kantgreb! Fås i længderne 150, 154, 158 og 162 cm.
– Vejl. udsalgspris: 4.199,00,- DKK // burton.com
GOPRO HERO 5
En endnu vildere actionoplevelse end tidligere set! GoPro har efterhånden været på markedet i en del år og var de første til at inspirerer folk til at filme deres vådeste og mest fartfyldte oplevelser på bjerget eller i vandet. Til denne sæson har de udviklet HERO 5 der med 4K video, vandtæt design (så du ikke behøver en ekstra case udenom) og stemmestyring vil du være klar til at forevige dine actionfyldte vinteroplevelser på bjerget. Hvis du vil have en mere minimalistisk model, kan du også kigge på GoPro’s HERO 5 SESSION.
– Vejl. udsalgspris: 3.399,- DKK // gopro.com
DAKINE FIDGET TOOL
De fleste kan nok nikke genkende til problemet. Du står midt ude i dit livs pudderlinje og opdager pludselig, at dit skistøvle spænde er gået løs i gevindet. Eller du står midt i parken og dine snowboardbindinger er gået løse lige inden at du prøve kræfter med den store kicker. Der er derfor intet mere irriterende at skulle afbryde en god dag for at finde nærmeste skruetrækker, eller i værste tilfælde at må tage ned fra bjerget til nærmeste skibutik. Dakine Fidget Tool er din førstehjælpsredning til dit udstyr i nøgleringsformat.
– Vejl. udsalgspris: 99,- DKK // dakine.com
K2 Miss Conduct (118-85-109)
En super lækker park ski til piger, der leverer hvad man beder om! Med 30% rocker i både tip og tail, kan skien med fordel køres lidt længere end normalt. Skien er super at hoppe rundt på i parken, men den følger også fantastisk godt med på pisten. Skien er hverken for hård eller for blød, men lige midt i mellem, hvilket kun gør alsidigheden endnu større! Fås i længderne 149, 159 samt 169 cm.
– Vejl. udsalgspris: 3.099,- DKK // k2skis.com
OAKLEY WINDJACKET 2.0
En kombination af en goggle og en solbrille. Selvfølgelig hvad du står har brug for inden din næste tur i sneen! Du vil uden tvivl være den hurtigste makker på bjerget men denne seje brille. Oprindelig er den designet til andet en blot at være smart. Den er perfekt til touring, så du har godt syn opad og nedad. I kombination med Oakley revolutionerende PRIZM, vil du opnå det bedste udsyn (både på bjerget og i baren). Fås i mange forskellige farver.
– Vejl. udsalgspris: 1.300,- DKK // oakley.com
Goal Zero Venture 30 Powerbank
En powerbank er efterhånden blevet en nødvendighed på bjerget. I lommerne har vi alle telefoner, som hurtigt går kolde, og det er vigtigt, at kunne komme i kontakt med hinanden – især når man skal videre på afterski. Denne powerbank fra Goal Zero med to usb porte har strøm til alle slags små elektroniske sager, så du kan få opladt både telefon og kamera til at forevige aftenens strabadser.
– Vejl. udsalgspris: 999,- DKK // goalzero.com
CLWR Cake Skijakke (Black Leo)
En sort jakke holder altid – især hvis den er lidt oversized. Colour Wear har endnu en gang fundet leopardprintet frem til damerne, men denne gang har de også lavet en udgave, som er lidt mere neutral end de tidligere modeller. Jakkens pasfrom giver plads til, at man kan bevæge sig frit rundt lige meget om man hopper rundt i parken eller kører hurtigt på pisten. Med et par farverige bukser til er du helt klar til at indtage både bjerg og bar.
– Vejl. udsalgspris: 1.199,- DKK // clwr.com
ARMADA ARV 86
Skien der har revolutioneret park-ski-markedet! I samarbejde med verdens bedste freestyleskiløbere (herunder Torin Yater Wallace) har Armada gjort det igen, nemlig fundet opskriften på den perfekte ski til den hardcore parkrotte. Med deres helt nye ARV 86 vil du få den perfekte ski til at shredde hårdere end alle de andre i parken. Så er du på udkig efter den ski der skal give dig de sidste procent på den store kickerlinje, tekniske rails eller bare køre hurtigt på en iset piste, så har du fundet den rigtige ski. Modellen findes desusden også i bredden 96 og 106 mm. Fås i længderne 163, 170, 177 og 184 cm.
– Vejl. udsalgspris: 3.189,- DKK // armadaskis.com
KARI TRAA TIKSE BASELAYER
Bliv godt klædt på til vinteren med Kari Traas lækre Tikse skiundertøj. Tikse modellen er produceret i 100 % merinould, hvilket betyder, at du er garanteret åndbarhed i verdensklasse! Hold kroppen varm på en iskold kold januar dag, og hold kroppen tør på den varme forårsdag i parken hvor du hiker den samme feature dagen igennem. Med et motto ”Dare to play” giver Kari Traas kollektion et slidstærkt, let og elastisk produkt, og alt dette kommer i et lækkert og farverigt design! Mums!
– Vejl. udsalgspris for ét sæt: 1.399,- DKK // karitraa.com
OAKLEY PRIZM INFERNO
Aldrig mere dug i dine skibriller. Hvis du synes det lyder som en god ide?, så er denne skibrille den rette for dig. Oakley har designet denne skibrille med varmelementer i glasset, så du undgår dug. Sammen med deres revolutionerende PRIZM teknologi vil du have bjergets bedste udsyn, også selvom det er sner. Med et klik på knappen kommer varmen og holder kondens og duggen væk. Det er da genialt!
– Vejl. udsalgspris 2.040,- DKK // oakley.com
SALOMON QST 120
Søgen efter den rigtige skistøvle kan være lang og besværlig, men med 2017 modellen af Salomon QST kan du muligvis indstille din søgen! Salomon har lavet en freeride støvle med en Endofit tunge, som blandt andet er kendt fra FULL TILT, hvilket giver en alsidig støvle som, der dog mest af alt performer i offpisten. Støvlen bliver tilpasset din fod i en proces, hvor skallen opvarmes og passes rundt om din fod! Derudover er der installeret en motion flex, som giver bedre fleksibilitet op af bjerget i dyb pudder, hvor støvlen sættes i ”walk mode”! På nedfarten vil du dog stadig mærke maksimal stabilitet og en høj fleks med superp performance.