Værløse Sessions
I år har Hareskoven skiklub besluttet sig for, at der skal gang i den danske freestyle-skiscene på dansk jord. Klubben har således investeret stort i nye rails og boxe som hen over vinteren vil blive stillet op ved ”vulkanen” i værløse nord for København.
Indtil den naturlige sne forhåbentlig falder henter ivrige medlemmer af skiklubben overskydende sne fra Gladsaxe skøjtehal, så man har mulighed for at træne sine railfærdigheder inden vinteren og skiturene begynder. I søndags deltog cirka 20 skiløbere og snowboardere på alle niveauer i session på Vulkanen. Nogle satte tekniske tricks, som sagtens ville kunne måle sig med de bedste danske udøvere; der var både pretzels, taps og vilde spinkombinationer.
Arrangørerne håber på fremover at kunne få flere deltagere, og det er intet krav at være medlem af Hareskoven skiklub. Hvis man er interesseret i at deltage, er det bare at møde op med udstyret klar. Næste session vil sandsynligvis være fredag d. 27 november, ved Værløse midtpunkt i forbindelse med juletræstænding.
For mere information tjek linket:
http://www.facebook.com/#/group.php?gid=173035827140&ref=ts
Der vil snart følge et lille edit fra dagen af Klaus Elmer fra Rad Film som filmede i søndags.
Tekst: Jacob Molzen