Vesterstrøm tager bronze i Formula Grand Prix stævne
Pressemeddelelse
Søndag den 2. september 2007.
Grand Prix stævnet blev afholdt d. 27. august til 1. september i England, Isle og Wight. Jesper Vesterstrøm beretter:
”Det var en hård kamp mellem top 3, og spillet var åbent indtil sidste sejlads… Jeg skulle bare foran Steve Allen fra Australien, men i stedet for 1 sejlads, så nåede vi 2 den sidste dag, og pludselig havde ærkerival Gonzarlo Costa Howel fra Argentina vundet 2 sejladser, og så vandt han stævnet med 1 point foran mig selv og Steve Allen. Jeg sluttede med 9 point og det gjorde Steve også, men jeg havde den dårligste fratrækker, derfor endte jeg som nr. 3.
Det var et opvarmningsstævne inden VM, og jeg fik luret de andres fart af,
og jeg ved nu, hvilke ting jeg skal arbejde med inden VM.”
Resultater og mere info om World windsurfing Grand Prix i Formula Racing Championship findes på stævnets officielle site: http://www.whiteair.co.uk/
Med en guld-, sølv og bronzemedalje i sommerbagagen træner Jesper nu videre for at opnå de bedste resultater ved VM i Brasilien i november.