Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Vinterstorme sender bølgerne i 15 meters højde

business

Vinterstorme sender bølgerne i 15 meters højde

Den ene vinterstorm efter den anden raser på Nordatlanten. Det betyder bølger på mellem 15-20 meter. Læs dette uddrag af DMI’s artikel.

Højtrykket og kulden fra Sibirien tvinger lige i øjeblikket lavtrykkene op i Nordatlanten. Mødet mellem de milde luftmasser fra syd og kulden fra nord er brændstoffet, når lavtrykkene udvikler sig. Store temperaturforskelle skaber lige i øjeblikket den ene vinterstorm efter den anden over Nordatlanten.

Weekendens høje bølger
De dybe lavtryk giver kraftige vinde, og det får bølgerne til at rejse sig. Søndag den 20. januar viste søen tænder på store dele af Nordatlanten som følge af et stormlavtryk. På et mindre område var den forventede bølgehøjde oppe over 15 meter, og et stort område afgrænset af Frankrig, Newfoundland, Østgrønland, Island og vest for Irland var den forventede bølgehøjde over seks meter.

Vinterstorme på Nordatlanten er helt normalt. Bølger på 8-12 meter ses også jævnligt i vinterhalvåret. Men bølger på 15-20 meter som, dem der huserede på Nordatlanten søndag den 20. januar 2013, ser vi ikke så tit.

Kort fra DMI over bølgehøjder
Barske bølger på Nordatlanten søndag den 20. januar 2013. Den blå farve dækker forventede bølgehøjde på over 15 meter.

Maritime Service på DMI udarbejder sikre ruter for handelsskibene, og som det ses på bølgeprognosekortet sendes langt de fleste skibe syd om områder med bølge på mere end fem-seks meter. De lilla skibe på grafikken er den aktuelle placering af de skibe, som Maritime Service rutevejleder lige nu.

Læg mærke til at alle skibe sejler uden for det markante bølgefelt, hvor bølgerne er højere end seks meter. De fleste sejler i yderkanten af området med mellem tre og seks meter høje bølger. Resten sejler med bølger på under tre meter.

Læs resten af artiklen på DMI’s hjemmeside her

Read more

Formula-sejlads

Sebastian Kornum – unikt talent eller solid træningsmaskine?

20-årige Sebastian Kornum går normalt stille med dørene, men på vandet taler hans performance et sikkert sprog. Som en af de få i verden behersker han alle surfsportens discipliner, inklusiv padles...

Læs mere
AFP World Tour

FrostGun Invitational er nu Platinium Level

FrostGun har nu som det eneste single Big Air event opnået Platinium Level på AFP World Touren. Eventet vil løbe af stablen den 15. februar i år. Dette års FrostGun Invitational er blevet opgrade...

Læs mere