Pressemeddelelse – Af Niels Kjeldsen, MaritimCenter Skive
Flyvende start for vintertræningen i MaritimCenter Skive.
De mange sejler der i weekenden var taget til Skive for at deltage i den første af i alt fem planlagte træningslejre i løbet at den kommende vinter fik en kanon start på sæsonen.
Sejlere og de mange ledsagere var begunstiget af rigtig godt vejr til starten lørdag. Programmet var her planlagt til at sejlerne kunne lære trænerne at kende, og trænerne fik et glimrende indtryk, hvor der skal sættes ind for at hæve niveauet for områdets sejlere. De rolige vindforhold om lørdagen var derfor ideelle for centerets aktiviteter, og gav muligheden for den bedst tænkelige start på træningen.
Nykåret dansk mester som Cheftræner.
Peter Hansen der ansvarlig for træningen fik sammen med sine trænerkolleger et godt indtryk af, hvor der skal sættes ind for at hæve niveauet for samtlige sejlere. Peter Hansen inddrog sejlerne meget aktivt i træningen, og fungerede nærmest som en coach, hvor sejlerne, takket være trænernes overblik, selv er blevet klar over, hvad de skal arbejde med, og samtidig har fået nogle træningsøvelser, som de kan arbejde videre med. Samtlige sejlere lyttede intenst til Peter Hansen, og hans guldmedalje fra de danske mesterskaber for 49ér jolle for to uger siden, hvor han bl.a. slog de Danske OL guldmedaljevindere fra OL i Kina, Jonas Warrer og Martin Kirketerp, gjorde at ingen var i tvivl om, at det var værd at lytte til hans ord.
Søndag blev sejlerne mødt at en noget kraftigere vind, som i vindpustende lå over 10m/s. Den kraftige vind udfordrede sejlerne noget mere, og den høje intensitet som trænerne lagde for dagen, hvor de konstant pressede sejlerne, gjorde at sejlerne følte sig meget trætte da dagen var forbi.
Det skal føles rigtig.
”Det nytter ikke noget at I sejler 75 % hele dagen, for så ved I ikke hvordan der skal føles, når I sejler 100 % sagde Peter Hansen, inden han fortsatte. ”Jeg vil se at I giver jer fuldt ud, så længe i kan holde til det,
og så er det OK, at I rykker ind i båden og holder en pause, når I bliver trætte. Denne introduktion til at intervaltræning også skal bruges i sejlsporten, var ny for mange af de kommende elitesejlere, men de kunne godt se at det virkede. Både surfere og sejlere oplevede at pulsen kom meget højere op end under deres normale træning. En af de store fordele ved vintertræning, er at man p.g.a. de lave temperaturer træner meget mere intenst og målrettet – en træningsform, der med stor fordel kan tages videre, når det bliver bedre vejr, så man herigennem også hæver kvaliteten af sin sommertræning.
Næste træningslejr om to uger.
Næste træningssamling i MaritimCenter Skive er allerede om to uger, hvor samtlige tilmeldte sejlere forventes at komme til Skive. Enkelte af de tilmeldte deltog i denne weekend i en landsholdssamling for ZOOM sejlere, der blev afholdt i Århus.
Kasper Sohn, der også er en af trænerne var med på denne lejr for at dygtiggøre sig endnu mere, og dermed bidrage til at trænerne, der er tilknyttet MaritimCenter Skive bliver endnu bedre. På den næste lejr vil der også komme endnu flere surfere, og det vil medvirke til at opbygge hele den kultur, hvor alle vandsportsaktører kan inspirerer hinanden, som de enestående rammer, der er skabt på Skive lystbådehavn lægger op til. På denne træningslejr skulle man lige lære hinanden at kende på tværs af jolle- og surfklasser, men der er allerede sået en stor portion nysgerrighed, hvor sejlerne og surferne kan lære af hinandens måde at arbejde med deres træning på.
Billedtekst: Både Zoom joller, lasere, optimister, og Surfere var samlet på samme startlinje til premieren på vintertræning i MaritimCenter Skive.
Vintertræning i MaritimCenter Skive – Nu med overnatning.
Hej Alle.
Som lovet fremsender jeg hermed lidt praktisk information omkring vintertræningen i MaritimCenter Skive.
Der er tilrettelagt træning følgende datoer:
2008
8.-9. november 2008
22.-23. november 2008
2009
14.-15. februar 2009
14.-15. marts 2009
28.-29. Marts 2009
Træningen foregår med udgangspunkt i Skive Sejlklubs lokaler på lystbådehavnen i Skive, Strandvejen 26, 7800 Skive.
Træning alle dage 10.00-16.00. D.v.s. at kl. 10.00 er man tilrigget og klar til at gå på vandet.
Dagen starter med en briefing, hvor trænerne fortæller om dagens program.
Der vil være to træningspas hver dag, således at man kommer ind og får en briefing midt på dagen.
Tidspunktet for pausen afhænger af vejret. Indendørs og udendørs tøj, samt passende sejlertøj medbringes hver gang.
Betaling af kr. 500,00 for samtlige træningsweekender foretages til Sparbank Vest,
Egeris Butikstorv, 7800 Skive. REG. NR. 8502 KTO. nummer. 000 52 22 974 med tydelig angivelse af sejlerens navn, inden Du møder frem.
Vi er meget glade for den store tilslutning, hvor jeg kan oplyse at vi i dag har nået 36 tilmeldte. Vi havde ikke turdet håbe på, at så mange bakkede op omkring initiativet her det første år. Det har samtidig vist sig, at der er flere der kommer langvejs fra. Vi etablerer derfor gratis overnatning i klubhuset, eller som privat indkvartering, hvis det er forholdsvis få, der ønsker overnatning – Husk at medbring liggeunderlag etc.
Jeg vil derfor meget gerne have en tilbagemelding snarest muligt, hvem der ønsker at overnatte her i Skive fra lørdag til søndag. Er der en af dine sejlerkammerater der endnu ikke har tilmeldt sig, så sig til hende eller ham, at han skal skynde sig.
Vi vil også sørge for at der er morgenmad begge dag, frokost, samt en let anretning inden træningen slutter. Det er Sejlklubbens medlemmer, der står for denne del, og vi bliver nødt til at opkræve et beløb på 75,00 kr. pr. weekend til dækning af råvarerne.
Hvis der bliver fuldt hus i klubhuset til overnatning, vil vi også tilbyde aftensmad mod en betaling på 50,00 kr. for dem som bliver her og spiser.
Beløbet betales direkte til ”madmor”.
Omkring selve træningen vil jeg kort orientere om følgende:
Den gennemgående træner som har det overordnede ansvar for træningen er Peter Hansen.
Peter er sikkert kendt af de fleste, som en meget dygtig sejler i den internationale 49ér top.
Peter er ved at færdiggøre sit studium i idræt ved Århus Universitet, og er derfor rigtig godt bekendt med både de praktiske og teoretiske dele af sejlsporten. Peter vil sikre at Du som sejler oplever, at der er en gennemgående linje i træningen.
Kasper Sohn, Simon Toft Nielsen og Emil toft Nielsen vil på skift træne vinteren igennem. De danner et trænerkollektiv sammen med Peter for jollesejlerne. Der er forholdsvis mange ZOOM sejlere tilmeldt til træningen i MaritimCenter Skive. Det betyder derfor at vil lavet en aftale med Kasper Sohn, der har en stor erfaring indenfor træning af ZOOM joller, om at han træner her alle de weekender, hvor han ikke er træner på træningslejre arrangeret af DS.
Torben Kornum indgår også i trænergruppen, og han vil selvfølgelig primært koncentrere sig om Surfere, men lige som de øvrige trænere vil han også arbejde på tværs af alle klasserne.
Niels Sohn har ligeledes tilbudt at han gerne vil deltage i træningen. Niels vil nogle gange tage med på vandet, og ellers vil Niels lave nogle oplæg, hvor vi kan undervise i eksempelvis startregler, protestbehandling etc. I tilfælde af dårligt vejr.
Derudover har vi tilknyttet tre trænerassistenter, Hasse, Christian og Phillip, som vil være i gummibådene, og assistere trænerne, så de kan bruge deres tid på bedst muligt at træne jer sejlere.
Jeg glæder mig til vi ses i den kommende weekend, og indtil da kan i læse den hilsen som
Peter har sendt mig, som beskriver lidt nærmere omkring træningen.
Med venlig hilsen
Niels Kjeldsen
MaritimCenter Skive
Strandvejen 28
7800 Skive
Dir. +45 96 166 011
Tel. +45 96 760 800
Mob. +45 40 605 504