Windsurf - Interview med Young Gun windsurferen Jasmin
Jasmin er tolv år og kommer fra Dragør, som er hendes “home spot”. I en periode har hun imidlertid boet i England, og så har hun været et smut forbi Barbados.
Læs om Jasmin og hendes oplevelser med på vandet her – og se flere billeder fra Jasmin i SheRidersGalleriet.
Det hele startede da jeg kom hjem fra hospitalet 2 dage gammel, der så jeg min første windsurf film, sådan fortsatte det indtil jeg var omkring 6 år. Så man må sige jeg har fået det ind med modermælken.
Min far har windsurfet i mange år, og har rejst meget, hvor vi har haft mulighed for at boogieboarde, det syntes jeg er vildt sjovt. Men det var først da jeg var omkring 10 år jeg fik min første windsurfer en starboard go og 2 hot sejl 1,6 og 2.4, det har været super godt at lære det på.
Jeg begyndte nok at surfe fordi min far surfer og så tænkte jeg at jeg ville prøve det! Da jeg prøvede at windsurfe første gang var det helt fantastisk og jeg syntes om det helt fra starten. Jeg var på surf camp i Klitmøller og I Bork. I Bork skiftede jeg min GO ud med en JP Young gun, det har gjort det endnu lettere fordi det ikke er så tung, det er hurtigere oppe at plane og det er nemmere af dreje på / stavvending.
Men så sidste efterår skulle vi flytte til England. Jeg syntes at tanken om at prøve det var fed lige indtil jeg hørte vi skulle bo i Nottingham, hvilket er omtrent så langt ind i landet som overhovdet muligt!! Så windsurfing blev der ikke meget af. Der var en sø ca 1 times kørsel derfra, det var ok.
Derimod fik vi kørt en del hvor der er rigtigt godt at windsurfe, men desværre er jeg ikke god nok endnu, da det var spots som min far gerne ville prøve, og han er på nuværede tidpunk bedre end jeg. Men det skal jeg ændre på hurtigst muligt. North Devon UK, super lange og rene bølge. Rhosneigr Wales, super Windsurf/kite by, minder meget om klitmøller, kan sejles det meste af året, vandet bliver aldrig rigtig kold pga golf strømmen.
Fun Sport, som surf shoppen hedder, der kan man og leje lejlighed, den ligge lige på stranden. Brandon Bay, Ireland, ca 4 timers kørsel fra Dublin, der kan sejles det meste af året, her er alle muligheder både windsurf / surf / kite, store bølger, små bølger, flat. Så alle kan sejle her. Der var desværre ikke vind de få dage jeg var der, hvilket er meget atypisk.
Da vi så var færdige i Englang rejste vi på 2 ugers ferie på Barbados, få at få lidt sol. Jeg brugt det meste af tiden på at bogieboarder, jeg have ikke mit windsurf udstyr med. Det er et supert sted men man skal ikke regne med hård vind, dem der windsurfer derovre sejler på 80-100 liter brædder og sejl på 5.3 til 5.7, men til gengæld er vandet 25 grader. Hvis man skal derovre kan jeg anbefale at kontakte Fun Sport i Rhosneigr, han har en villa derovre og den ligger lige ved siden at Silver Sand, hvor de fleste sejler. Han har også en bil som man kan leje.
Nu glæder jeg mig til sæsonen starter, jeg håber der komme en masse piger meget gerne på min alder, på vandet.
Jeg håber også der bliver ikke bare en girlie camp men flere, for det har været rigtigt sjovt de 2 gange jeg har været med.
Rigtig god vind til jer alle,
Hilsen Jasmin
SheRiders siger tak til Jasmin for hendes hilsen. Og ønsker alt godt fremover i og ovenfor vandet 🙂