X-games Halfpipe
Winter X-Games 14 er slut efter fire fantastiske dage i Buttermilk, Aspen. Konkurrencerne vil blive skrevet i historiebøgerne som en epoke i action sport. Vi har været igennem fire forskellige konkurrencer – Big air, Slopestyle, Halfpipe og Halfpipe high air. Alle konkurrencer med nye og innovative tricks, der sætter en helt ny dagsorden.
Især søndagens Halfpipe konkurrence vil aldrig blive det samme efter at Kevin Rolland smadrede alt og alle med det flotteste gennemløb nogensinde. Han scorede hele 95.00 point og hæv dermed sejren i hus foran Jossi Wells med 92.00 point. Rolland brugte kun 5 hits til at vinde X-games guld – Whiskey flip mute grab til alle-oop flatspin 360 til switch 720 til rightside whiskey flip til double cork 1260. Det vil sige, at 60% af Rolland løb bestod af doubles. VILDT!
Jossi Wells endte på andenpladsen – 900 til right 900 til whiskey flip til right 720 til switch 720 shifty til alley-oop flatspin 540 til 1080. Et teknisk og smukt gennemløb fra den unge mand fra New Zealand. Sidste års vinder Xavier Bertoni endte på en tredjeplads. Hans løb var af samme karakter som Wells, men han formåede ikke at udfører det i den samme overbevisende stil – Whiskey flip til left 900 til right 900 til alley-oop flatspin 360 til switch right 720 til 1260. Simon Dumont missede podiet i år. Det var dermed slutningen på et Dumont/Hall dynasti. Der skal dog ikke herske tvivl om at Simon Dumont og Tanner Hall vil vende stærkt tilbage!
Halfpipe resultat:
1) Kevin Rolland – 95.00
2) Jossi Wells – 92.00
3) Xavier Bertoni – 90.00
4) Simon Dumont – 89.66
5) Duncan Adams – 88.33
6) Tucker Perkins – 85.00
7) Colby West – 81.66
8 ) Peter Olenick – 40.66
Den nyeste konkurrenceform ved X-games blev indviet i nat – Halfpipe high air. En 20 minutters jam session med muligheden for de største airs i en pipe. Kevin Rolland, Mike Riddle og Justin Dorey tog føringen indtil Peter Olenick viste alle, at han er mesteren til at smide flatspin 540 i 24,11 feets højde (7,3 meter). På podiet fik at selskab af Dorey og Rolland.
Halfpipe high air resultat:
1) Peter Olenick – 24 feet, 11 inches
2) Justin Dorey – 23 feet, 8 inches
3) Kevin Rolland – 23 feet, 4 inches
4) Mike Riddle – 23 feet, 1 inch
5) Xavier Bertoni – 23 feet
6) Simon Dumont – 22 feet, 6 inches
Du kan læse flere historier fra X-games 14 på www.xgames.com
Foto: John Vandervalk