XBoard Games Copenhagen ’06
Hvad forventer du at den kommende weekendens Xgames?
Xgames er en super PR mulighed for board sporten i Danmark. Ovenpå et super vel arrangeret NM, hvor windsurfing fik mere dækning end nogensinde, er det perfekt med en opfølger af den kaliber, som fokusere på så mange forskellige discipliner af ekstrem sport. Jeg er meget spændt på det og forventer at det vil blive en tilbagevendende Event, som med årerne vil vokse til noget ”mega” stort, som kunne tiltrække mange store navne.
Hvad går selve windsurfing konkurrencen ud på?
Selve windsurfing konkurrencen er ren opvisning, selvfølgelig med en vinder og 2 – 3 plads. For os handler det om at vise folk at windsurfing er sjovt, sejt og spektakulært. VI skal tiltrække publikum så vi kan få flere ind i sporten, så den igen kan blomstre i Danmark 😉
Hvis vinden driller, kan vi så forvente at se dig give et forsøg på en af de andre board typer?
Hvis der er ingen vind er skal jeg på Wakeboard, men det bliver forsigtigt. Jeg har 2 verdensmesterskaber i den næste mdr. og jeg går virkelig efter guldet i Formula, så jeg skal ikke ende op med en forvredet ”et eller andet” fordi jeg skulle spille smart.
Pressemeddelelse
XBOARD GAMES COPENHAGEN 2006
Lørdag den 19. August afholder Quiksilver i samarbejde med xboard.dk det første store boardriderevent I Danmark, på Amager Strand.
Vi har samlet de bedste windsurfere, kitesurfere, wakeboardere, freestyle skiløbere og skateboardere som vil konkurrere om at blive det nye games vinder i hver deres disciplin. Efter en sommer med VM i fodbold og tour de France er det tid til at sætte boardriderkulturen i focus.
Det er første gang strandparken giver tilladelse til at afholde 5 konkurrencer på samme tid. Stranden syd for strandmole 3 vil være fyldt med wind- og kitesurfere. Niveauet i begge discipliner er meget højt med deltagere i verdenseliten.
I windsurfing deltager sidste års vinder af verdensranglisten og pt. førende i år, Jesper Vesterstrøm.
Kitesurfing har i flere år været den hurtigst voksende sport i verden og er nærmeste blevet et kendetegn for strandparken. Er der vind så er der garanti for spektakulær action men hop i 10 meters højde.
Wakeboarderne konkurrerer under nærmest perfekt forhold i den kunstige anlagte lagune. Det er sidste stop på deres Fox waketour og der bliver fundet en samlet danmarksmester i wakeboard. Der vil være masser af action på lagunen hele dagen, uanset vejr.
Skateboarderne får deres helt eget område lige ved siden af strandmole 3. Copenhagen Skatepark står for at afholde skatedelen og sørger for hardcore action.
Som det sidste bliver der bygget en 10 meter høj rampe til freestyle ski og snowboard. Når de kører ned af rampen accelerer de hurtigt og bliver skudt op i luften og laver deres tricks ud i vandet. Nogle af de bedste freestylere kommer og viser hvor dygtige de er.
Udover de forskellige konkurrencer kommer der til at være en masse spændende aktiviteter. XBOX 360 kommer med en komplet vogn hvor der kan prøves de nyeste XBOX spil, Ford viser de allernyeste S MAX biler frem, ROXY afholder Miss Roxy bikini konkurrence, der bliver gratis smagsprøver fra Powerade og en masse andre spændende ting.
Der vil løbende være opdateringer på www.xboard.dk
Med venlig hilsen
Quiksilver & XBOARD GAMES COPENHAGEN
www.xboard.dk www.quiksilver.com www.roxy.com www.roxyjam.com