Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Historisk freeride på toppen af Tyskland

Historisk freeride på toppen af Tyskland
ski

Historisk freeride på toppen af Tyskland

Højtalpint freeride terræn er ikke noget man normalt forbinder med Tyskland som mest er kendt som det motorvejsfyldte transitland mod alpernes skiferie. Er det en overset skidestination? Vi har taget pulsen på Tysklands højeste bjerg.

Blot 10 timer fra den danske grænse finder man den tyske by Garmisch-Partenkirchen, en by de fleste kender til fra det traditionelle skihop første nytårsdag. Hvad mange nok ikke ved er, at man midt fra byen kan hoppe på en togbane fra 1930 som tager dig til Tysklands højeste bjerg, Zugspitze. Beliggende i knap 3 kilometers højde finder man en stor bowle med et hav af højalpine freeride muligheder, hvor 6 lifte sørger for at hele bowlen er din legeplads.

Morten Agersnap og undertegnet var på vej sydpå og så fordelen i at nappe en enkelt dag på ski i det tyske. Og skuffet blev vi ikke. Selvom lørdag, høj sol og frostgrader tiltrak mange mennesker, havde vi mere eller mindre al terrænet uden for pisterne for os selv. Det blev til mange gode runs rundt omkring bowlen før vi atter måtte vende snuden nedad.

REMAKE_IMG_5913Toget som på under en time tager dig fra Garmisch-Partenkirchen til Tysklands højeste bjerg…

Zugspitze4Og med massive bjerge som disse kan man ikke blive skuffet når man kommer til tops…

En ting er skiløbet i Zugspitze, noget andet er de historier som følger med. Udsigten er helt fantastisk, og man skal ikke snyde sig for en tur helt til toppen af Zugspitze, hvor en vejrstation fra 1900 er placeret. Ligeledes går der fra toppen gondoler til dalene i både Tyskland og Østrig. Især gondolen på den tyske side er en oplevelse for sig. Det er verdens højeste gondol højdemetermæssigt, der i vogne fra 1961, fragter dig 2 kilometer vertikalt op af de lodrette klipper med hele 2,5 kilometers frit hængende wire mellem den sidste pylon og topstationen. Så pak højdeskrækken væk og sæt din lid til tysk mekanik inden de i slut 2017 erstatter dette gamle vidunder med en spritny gondol der får en kapacitet på 120 mennesker pr. vogn.

Selvom det var et kort besøg fra vores side af er anbefalingen klar. Næste gang I skal sydpå, så hold ind i Garmisch-Partenkirchen, tag toget op til Zugspitze, kør højtalpint terræn af bedste kaliber, og slut af med en spektakulær gondoltur. Vi skal helt sikkert forbi igen!

Læs mere om Zugspitze her: www.zugspitze.de

Zugspitze1Toppen af Tyskland i 2.962 meters højde med kig ned på den Østrigske side…

zugspitze8Det er dog på Tyske side af denne gondol fra 1961 befinder sig – der er 2,5 kilometer ned til den tætteste pylon…

zugspitze7Udsigten udover en brøkdel af den store bowle i Zugspitze…

zugspitze6Dagens sidste tur – hvem skulle tro at Tyskland har så massive bjerge…

BZB_TOP_Logo_RGB_RZ

COPYRIGHT: ALLE BILLEDER TILHØRER RIDERS.DK / ALEXANDER VISSING & MORTEN AGERSNAP

Read more

Thomas Trads taler ud
one&more

Thomas Trads taler ud

Netop hjemvendt fra OL testeventet i PeyongChang, Sydkorea, har vi taget en snak med Thomas Trads om resultatet på den anden side af jorden, slopestyleformatets fremtid samt den kommende tid for en...

Læs mere
Er du klar til Freeride DM 2016?
Freeride DM

Er du klar til Freeride DM 2016?

Vi nærmer os påsken, hvilket betyder at Danmarks hyggeligste skievent står for døren. Freeride DM 2016 powered by Surf og Ski afholdes atter engang i Tignes i de franske alperne. Vi tager taget en ...

Læs mere