SKI & SNOWBOARDMin perfekte linje – Johan Duus

Alexander Vissing3 uger siden1 min

I en ny artikelserie sætter vi fokus på linjer. Første profil for skud, er den tidligere danmarksmester i freeride, Johan Duus.

Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder atter jagt efter dyb puddersne og uberørte linjer. Derfor har vi taget fat i en række af landets bedste freeridere, for at høre om deres perfekte linje, og hvad de tænker om linjer generelt. Første profil for skud er den 27-årige, tidligere danmarksmester i freeride, Johan Duus.

 

Riders.dk: Først og fremmest, foretrækker du din linje kort og smal eller lang og bred?

Johan: Alle linjer er dejlige. Det vigtigste er dog bare at de er bundløse og uberørte.

 

Den tidligere danmarksmester trækker en uberørt linje

 

Hvordan ser den perfekte linje ud i din optik?

Det skal være en god blanding mellem åbne vidder og store rollers langs siderne, hvor der er uendelige muligheder for at finde flyvehop transitions. Faktisk findes sådan én i virkeligheden – et hemmeligt sted i Val Thorens.

 

Hvis linjen foregår i luften – er den så bundløs?

 

Hvilken linje husker du allerbedst?

Under mit andet besøg hos Viking Heliskiing i Island, skulle Anders von Holck lave en reklamefilm for selskabet, og havde taget Frederik Højgaard og undertegnede med som statister. Den uforglemmelige linje blev kørt en tidlig morgen under solopgangen, hvor vi blev sat af på en bjergtop af heli’en. Her tegnede vi vores egne spor i sneen med udsigt mod solens genspejling i havet, og en helikopter der ventede i bunden for at samle os op.

 

Afslutningen på den perfekte linje på Island

 

Er der en linje du har kørt som du helst havde været foruden?

Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om nogle linjer jeg helst havde været foruden. Alle linjer har været i godt selskab og har – indtil nu – undgået ubehagelige situationer (7-9-13!)

Slutteligt, hvilke linjer bør der så køres mange flere af i 2020?

De linjer hvor man slet ikke tænker over teknikken, forholdende, halsbrækkende stunts, videoerne eller billederne, men hvor man bare svæver over landskabet i sin helt egen verden, med det eneste fokus, at nyde nuet.

 

Find jeres egen perfekte linje

Fra d. 18. til 25. januar 2020 afholder Riders.dk sammen med Skiklubben Hareskov årets Freeride Camp i schweiziske Lenzerheide. Du kan vælge mellem 4 og 7 dage på ski, og får bolig med halvpension, bjergguide, lån af lavineudstyr, sociale arrangementer og meget mere. Alle er velkomne, og vi har valgt at kalde campen for ”The Perfect Line”, da vi ugen igennem – uanset niveau, køn og alder – skal jagte hver vores perfekte pudderlinje igen og igen. Læs mere og sikre jer jeres plads på riders.dk/theperfectline

 

Dyk ned i The Perfect Line universet hos Lenzerheide og se de danske film her.

 

Læs de andre artikler i serien

 

Alexander Vissing

Xlife Media
Sundkaj 125, Pakhus 47 2. th.
2150 Nordhavn
CVR. 31164613
info@riders.dk
Tlf. 28403882

Dankort
Diners
Mastercard
Visa

Riders.dk er danmarks største online portal for surf- og freestylekulturen med rødder tilbage til 1999 og stiftet af aktive udøvere i miljøet. I dag drives Riders.dk af en gruppe frivillige ildsjæle – Riders.dk Crew'et.