Jeg afleverede i juni mit bachelorprojekt på Idræt, Aarhus Universitet. Opgaven kom til at hedde Uorganiseret idræt: boardkulturen i Danmark, og den tog udgangspunkt i sportsgrene som skateboarding, surfing (i alle afskygninger) og snowboarding. Omdrejningspunktet og opgavens emner var valg af livsstil og dannelsen af fællesskaber.
Grunden til, at jeg valgte at skrive en opgave om netop den uorganiserede del af disse sportsgrene, var, at man i disse år ser en tendens til, at folk i stigende grad vælger at melde sig ind i et f.eks. et fitnesscenter i stedet for at stå i badmintonhallen hver tirsdag aften. Mange ønsker en fleksibel måde at dyrke deres sport på, og vil derfor ikke ”tvinges” til at skulle dyrke sport på bestemte dage. Da jeg selv står på snowboard, syntes jeg, at det ville være spændende at gå ind og undersøge netop den kultur.
For at opgaven skulle have noget substans, og jeg ikke bare skrev, at surferen er karakteriseret ved afbleget hår og surfshorts, skulle jeg koble noget teori på. Jeg valgte tre teoretikere, som kunne kobles på de emner, som jeg ville skrive om: Anthony Giddens som har skrevet om valg af livsstil, Zymunt Bauman der tilnærmelsesvis har dødsdømt det moderne fællesskab, og Manuel Castells der er positivt stemt overfor de moderne fællesskaber og brugen af Internettet. Samtidig fik jeg rigtig mange interessante og brugbare mails fra bla. brugerne af Riders.
Nogle mønstre som jeg fandt frem til var, at det var vigtigt for udøverne, at have en frihed til at dyrke sporten, når det passede dem. Frihed var i høj grad et nøglebegreb, og det var en grundlæggende faktor for at dyrke sporten uorganiseret. Selve boardkulturen er ofte karakteriseret ved bestemte tøjmærker, musik osv., og derfor er der i høj grad tale om, at man vælger en livsstil, hvor det ikke kun er sporten, der gør sig gældende. Dvs. at man ikke kun dyrker sin sport på vandet eller i sneen, men at man også tager den med hjem, netop fordi det er et livsstilsvalg, og dermed er en del af identiteten (ja jeg ved det lyder en anelse langhåret). Alt dette ser man bla. på en side som Riders.dk, som var en vanvittig interessant side at bruge i opgaven.
Riders repræsenterer i høj grad en ny måde at danne fællesskaber på. Indenfor idrættens, og specielt gymnastikkens verden, er fællesskab ofte lig med Landsstævne og 20.000 mennesker, der laver fejesving til Lars Lilholt. Men da man inden for boardkulturen jo desværre ikke holder et lignende arrangement, så kan Internettet
i høj grad være med til at skabe nye fællesskaber og endda være med til at styrke de eksisterende fællesskaber, som skabes, når man er ude at surfe osv. I disse globaliserede tider rykker man altså grænserne for, hvordan vi skaber fællesskaber. Hvor man førhen dannede fællesskaber i det lokale forsamlingshus til spring over hest eller folkedans, har vi i dag mange flere muligheder for at danne fællesskaber på tværs af landet og verden, og der er Internettet i høj grad en hjælpende hånd. Derfor ser jeg kombinationen af det aktive liv som sportsudøver med det stillesiddende liv foran computeren, som rigtig givende for udøverne. Internettet behøver altså ikke være ensbetydende med masser af cola, chips og overvægt – selvom det jo selvfølgelig også findes.
Jeg fik rigtig mange ideer til mange flere ting, som jeg kunne undersøge, og jeg håber meget på, at kunne blive i den samme boldgade, når jeg om 1,5 år, efter en meget lang skiferie, skal i gang med mit speciale på Københavns Universitet, hvor jeg er startet på min kandidatuddannelse på Idræt.
Jeg vil lige sige utrolig mange tak til alle dem, der skrev mails til mig, og det var fedt, at de var så brugbare, som de var. Det var jo lidt af et eksperiment at foretage en undersøgelse på den måde som jeg gjorde, men det virkede, og det var virkelig fedt.
