Frostgun Vs. The City
Kl.04 ringer mit vækkeur, og mens jeg sagte bander både Århus og minusgraderne et stykke lusker jeg afsted mod Vesterbro hvor jeg får et lift til Frostgun Vs. The City i Århus.
Vel ankommet til Århus kl.08 (små 8 timer før eventet starter. Snak om at være i god tid!) hooker jeg op med Michael Fugmann, der kommer luskende med en kop kaffe efter noget der ligner en lang nat.
Derfra er der begynder tingene så småt at tage form. Der ryger bannere op, shaperne kommer fra Tyskland og begynder at sætte flat-down boksen op. Det tegner godt!
(Christian Lang & Dennis Hannesbo)
(Peter "Snebolden" Falktoft scoper flat-down boksen)
Klokken ca.16, blev der kaldt til Riders meeting, hvor Michael Fugmann gav de knap 30 deltagere de sidste dessinger, uddelte trøjer og så kunne konkurrencen sættes igang.
Setup-et bestod af en smooth Flat-Down boks, med 3 forskellige kickere, så man kunne komme direkte på, eller fra en af siderne. I bunden havde de tyske shapere lagt en "Mushroom" – en stor svampelignende glasfiber skal der kunne jibbes.
(Riders egen Troels Iversen poser for "The Mushroom")
Der blev lagt hård ud fra starten, og alle deltagere gav den fuld gas, velvidende at vinderen af eventet stod til at vinde et betalt ophold + deltagelse i Frostgun Invitational i Val Thorens.
Vanen tro var Simon Jul og Peter "Snebolden" Falktoft værter, og det fik alle at mærke.
Især Troels Feodor, Hans Jakob Brandt og Niels Ettrup måtte lide under navne som "Stilleaben" ,"Royal Greenland Airforce" og "Verdens Nærigste Mand".
(Aftenens to værter i fantastisk ping-pong)
Det hele var dog ikke kun for sjov, og da kvalifikationen begyndte, steppede folk virkelig deres game op. Der blev hevet sindssyge ting op af posen, og der er mange young-guns man skal holde øje med fremover.
(Talenter på trappen)
Det hele blev afgjort i halsbrækkende finaler, hvor Lars Gedsø (Signal Snowboards, NIMB) og Niels "Verdens Nærigste Mand" Ettrup (Burton Snowboards, Bobbys Boardshop) stod overfor hinanden på snowboard-siden mens Hans-Jakob Brandt (Armada Ski’s, OAKLEY, Frostgun, Orage) Og Simon Knudsen(Rossignol, Red, Anon, Rodelbahn) var i skier finalen.
Det hele blev afgjort i best af 3 runs, hvor Niels Ettrup bla. gappede flat-stykket med en kæmpe FS 270.
Det blev dog Lars Gedsø der tog førstepladsen med et sindssyg tailslide til sw frontboard.
(Lars Gedsø udråbes som vinder til publikums store jubel)
Hos skierne blev det et show-down af eksplosiv karakter og der var ingen tvivl hos dommerne om at Hans-Jakob Brandt løb med sejren, på baggrund af sin 270 switchup pretzel 270 out i første run, 270 på switchup i sit andet og så sin vinder disaster 450 til tonerne af Suspekt – Kinky Fætter der fik publikum til at gå amok!
(Hans-Jakob Brandt fejrer sin sejr med boblevand)
Alt i alt var det et vellykket event, med et godt crowd, god stemning og sindssyge runs, og vi ser frem til Frostgun Invitational i uge 7.
Vi vil løbende opdatere med film og flere billeder når vi får sakset færdigt.