Her er Danmarks landshold i freestyle ski og snowboard
Tilbage i Marts kunne vi afsløre at Danmark for første gang i 10 år atter skulle have et landshold i freestyle ski og snowboard. Holdet er nu udtaget og netop i disse dage er de på deres første træningstur i franske Tignes.
Tekst: Lasse Svendsen
Ikke siden 2007 har Danmarks haft et landshold inden for freestyle ski og snowboard. Men nu efter 10 års pause har Freestyle Kraftcenter (FKC) udtaget et nyt talent- og landshold under Danmarks Skiforbund. FKC havde ikke eksisteret mange måneder før, at første store initiativ blev sat i verden, nemlig at samle et dansk freestyle talent- og landshold i ski og snowboard. Ansøgningen fandt sted i løbet af foråret 2017, hvor godt 50 personer søgte de respektive hold. Et antal ansøgere som overgik FKC’s forventninger, og som spændte bredt i erfaring, alder og niveau. Et positivt tegn for dansk freestylesport. Udtagelsen var ikke en nem proces, da der var mange gode ansøgninger, og det er udfordrende at bedømme de enkelte riders når de færreste i sporten har et langt CV med konkurrenceresultater eller gennemarbejdet edits hvor de præstere deres bedste. I løbet af maj måned blev ansøgningerne gennemarbejdet, hvor et udvalg med Johan Duus og Sam Hulbert i spidsen stod for udtagelsen der bl.a. blev gjort på baggrund af niveau, potentiale, ambition og passion.
Her to måneder efter finder den første træningssamling så sted, hvor talent- og landshold er taget til Tignes for at træne på gletsjeren. Her står den på intensiv træning i parken hver dag, hvor erfarende, internationale trænere er hentet ind til at stå for undervisningen. Om eftermiddagen står den på restitutionstræning, videoanalyse og diverse oplæg/sparring omkring livet som ambitiøs ski/snowboarder. Trænerteamet består af tre personer. Til at tage sig af skiløberne er Joe Tyler os Ales Span hentet ind, der har mange års erfaring og trænet med flere af de store freestylenationer, mens Sam Hulbert der er tidligere Xgames deltager og nuværende Xgames dommer er hentet ind til at tage sig af snowboarderne.
Desværre har holdet været plaget af dårlige vejrforhold, hvor de har måtte lukke gletsjeren de første par dage, og træningen har derfor været flytte til gymnastikhallen, trampoliner og backyard setup som supplerende træning imellemtiden. Heldigvis ser vejrudsigten lovende ud, og det forventes at bliver nogle kanon dage i parken vi går i møde.
FKC’s formålet med talent og landsholdet er at støtte og udvikling så dygtige freestyle skier og snowboarder som muligt, samt at få skabt relationer, venskaber og holdånd i en ellers individuel sport. Forhåbningen er en dag, at danske atleter kan gøre sig gældende i nogle af de største internationale konkurrencer. Hele opbygningen omkring holdene er dog stadig under udvikling, da FKC er i en løbende proces for at optimere sportens træningsforhold, og det er ikke sikkert at strukturen for holdene vil forblive i deres nuværende form.
Men ind til nu har talent- og landsholdsamlingen, til trods for de dårlige vejrforhold, været en kæmpe succes, hvor atleterne har fået et større kendskab til sporten, nye relationer og venskaber samt en masse nye tricks. Vi går helt sikkert en spændende og lys fremtid i møde for dansk freestyle ski og snowboard. Stay tuned på Riders.dk for løbende opdateringer om landsholdet!
Den danske landshold udgør følgende riders:
Ski:
Thomas Trads – Skiklubben Hareskov
Rasmus Dalberg Jørgensen – Playground Snow
Andreas Roer Madsen – Skiklubben Hareskov
William Roer Madsen – Skiklubben Hareskov
Laila Salling – Playground Snow
Snowboard:
Jonas Strømsted – Nuuk Snowball
Lasse Lehwald – Københavns Skiklub
Senior talentholdet udgør følgende riders:
Ski:
Lauge Skov Due Nielsen – Skiklubben Hareskov
Morten Suhr – Skiklubben Hareskov
Nicolai Dencker Andreasen – Playground Snow
Snowboard:
Frederik Ahlefeldt Lauervig – Playground Snow
Junior talentholdet udgår følgende riders:
Ski:
Markus Boa – Skanderborg Skiclub
Philip Sode Fauerschou – Skiklubben Hareskov
Jeppe Brandt – Skiklubben Hareskov
Mikkel Brandt – Skiklubben Hareskov
August Harries – Københavns Skiklub
Gorm Garth-Grüner – Skiklubben Hareskov
Oliver Sørensen – Skiklubben Hareskov
Snowboard:
Jakob Birkholm – Skiklubben Hareskov
Anton Harries – Københavns Skiklub