Ny filmserie viser jagten på den perfekte linje
Fire danskere leverer fede freerideskud i ny reklamefilm fra det schweiziske skiområde Lenzerheide. Se videoen her samt læs mere om vores egen Freeride Camp til samme område i uge 4 2020.
Igennem en kreativ fortælling om linjer, samt hvordan det påvirker os som skiløbere, sætter det schweiziske skiområde Lenzerheide fokus på ’The Perfect Line’, og jagten efter linjer i en ny kampagne til det danske marked. Dette foregår igennem tre film, Familieturen, Kæresteturen samt Freerideturen, hvor sidstnævnte indeholder lækkert skiløb fra Alexander og Adrian Munch Larsen, Sebastian Himmelstrup samt Riders.dk’s egen Alexander Vissing.
https://www.youtube.com/watch?v=Fg803WnHIIQ
Se de to andre danske film ’Familieturen’ og ’Kæresteturen’, samt dyk længere ned i ’The Perfect Line’-universet HER.
Det er det danske reklamebureau Umwelt som står bag den nye kampagne, og alle filmene er desuden filmet og klippet af danske Playground Production, der med over 10 skifilm på bagen, har sikret den uhyre flotte kvalitet.
Alexander Vissing trækker en linje i Lenzerheide // Foto: Adrian Munch Larsen
Hvad skiløb i sidste ende handler om // Foto: Nikolaj Jungersen
Kom selv med på jagten efter ’The Perfect Line’
Fra d. 18. til 25. januar 2020 afholder Riders.dk sammen med Skiklubben Hareskov årets Freeride Camp i schweiziske Lenzerheide. Du kan vælge mellem 4 og 7 dage på ski, og får bolig med halvpension, bjergguide, lån af lavineudstyr, sociale arrangementer og meget mere. Alle er velkomne, og vi har valgt at kalde campen for ”The Perfect Line”, da vi ugen igennem – uanset niveau, køn og alder – skal jagte hver vores perfekte pudderlinje igen og igen.
Læs mere og tilmeld jer på riders.dk/theperfectline
Læs om vores tidligere besøg
Vi har tidligere i Riders.dk besøgt Lenzerheide med stor begejstring. Læs mere her: