Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: VM i Formula Windsurfing 2005 - 3. race day

windsurf

VM i Formula Windsurfing 2005 - 3. race day

Vi kan som sædvanlig under dette års VM fortælle om manglende vind, men i stedet for at jogge mere rundt i den mølle, hopper vi bare direkte ud i det.

Hos herrerne forsatte Antoine Albeau, hvor han slap i går og satte sig med en 2. og en 4. plads i dagens sejladser solidt i haserne på Wojtek i den samlede stilling. Wotjek fører stadig på grund af sin stabile sejlads helt fra start af.

Wojtek Brzozowski

Hollandske Pieter Bijl annoncerede også sin ankomst i top striden med en 5. og en 1. plads i dagens sejladser. Pieter er cheftester hos Neil Pryde. Det er ham, der har testet de sejl, man først er begyndt at sejle med ved dette VM. Det er vist en fordel der forpligter til en topplacering.

Jesper og Brian

Jesper Vesterstrøm ser også ud til at have fået trimmet udstyret til de australske forhold og sluttede dagen med en 3. plads i 5. sejlads. Han er nu med sin DNF i 2. sejlads fratrukket rykket frem på en samlet 15. plads.

Både herrerne og damerne nåede med de 2 sejladser op på i alt 5 afsluttede sejladser. Det betyder at den førte fratrækker, er udført. Dermed kan sejlere, som har været fanget i uheld i det nervøse felt på de første sejladser, begynde at træde i karakter og den samlede stilling er ikke helt så misvisende mere.

Hold for eksempel øje med Gonzalo Costa Hoevel ARG 3 i de næste par dage. Han er pt placeret som samlet nr. 31, men han har ligesom Jesper V haft et par skuffende første sejladser. Med flere fratrækkere på vej ligner han også en, der kan blande sig i toppen.

Den samlede stilling hos mændene efter 5 sejladser

1. POL10 Wojtek Brzozowski 16.0

2. FRA192 Antoine Albeau 17.0

3. FRA421 Julien Quentel 18.0

4. NED0 Pieter Bijl 20.0

15. DEN111 Jesper Vesterstrøm 59.0

26. DEN173 Brian Røgild 94.0

33. DEN288 Kasper Larsen 110.0

51. DEN81 Kasper Rasmussen 187.0

81. DEN377 Thomas Dessau 281.0

I kvindernes fjerde sejlads knækkede den førende Allison Shreeve masten og fik en DNF. Heldigt for hende snuppede hendes landsmand Anna Davis sejren i denne sejlads for snuden af den firdobbelte verdensmester Dorota Staszewska. Det betyder at Allison stadig fører med 2 point til Staszewska i den samlede stilling.

Amy Carter

Meldinger lyder på, at Allison kolliderede med en mandlig sejler kort før starten på femte sejlads. Selvom hun gennemførte og vandt sejladsen, haltede hun på land med en meget hævet fod. En mulig forstuvning kan godt få indflydelse på hendes sejlads de næste par dage.

Bettina Honoré

Den samlede stillingen hos kvinderne efter 3 sejladser

1. AUS911 Allison Schreeve 6.0

2. POL1 Dorota Staszewska 8.0

3. GBR95 Lucy Horwood 11.0

8. DEN 379 Bettina Honoré 31.0

Hold øje med riders.dk for mere info fra Formula VM stævnet ”down under”.

All photos credit of Jeff Crow, Sport the Library at Sail Melbourne

Read more

surf

Rip Curl Pro Pipeline Masters venter stadig på bølger

Vejret kan også drille på Hawaii, så lad os i ventetiden se lidt på hvorfor det er The Greatest Show on Surf

Læs mere
snowboard

Danmark med i Jib Battle 2005

De andre nationer griner af at Danmark har et snowboard landshold, men vi har et hemmeligt våben med

Læs mere