Slalom VM Almanarre - Part #2
Slalom VM Almanarre Dag 4+5
Mistral-vinden lod vente lidt på sig lørdag, men i løbet af eftermiddagen kom den som lovet med 12-15 knob. Finalen fra 5. serie blev skudt i gang på en bane med 1. ben på ca. 500 meter men de efterfølgende 4 ben var ca. 150 meter lange og kun ca. 100 grader med vinden. Det gav en meget intens sejlads, hvor man knapt nåede at afslutte et jibe, før det næste skulle forberedes.
I den lette luft og de relativt store bølger havde jeg overraskende god fart og det lykkedes mig at forsvare min 4. plads fra den annullerede finale fra dagen før – fed fornemmelse! En ny 6. serie blev straks skudt i gang og her var det Brian Tønnesens tur til at imponere ved at gå videre til den bedste halvdel.
Desværre for Brian nåede vi ikke at sejle 6. serie færdig før solnedgang og da søndag bød på høj sol, vindstille (og perfekt vejr til at pakke bil) blev vores endelige resultater:
12. Nikolaj Kruppa
36. Rune Larsen
37. Brian Tønnesen
53. Peter Mårtensson
Se resultater, billeder og video på:
http://www.euro-cup.org