Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Artikel: Min perfekte linje – Josefine Lützau

Min perfekte linje – Josefine Lützau
Josefine Lützau

Min perfekte linje – Josefine Lützau

Vi fortsætter vores artikelserie med fokus på linjer. Fjerde profil for skud er Josefine Lützau.

Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder atter jagt efter dyb puddersne og uberørte linjer. Derfor har vi taget fat i en række af landets bedste freeridere, for at høre om deres perfekte linje, og hvad de tænker om linjer generelt. Fjerde profil for skud er tidligere danmarksmester Josefine Lützau, som også er brand-aktuel med opmærksom hos bl.a. DR og Euroman.

Riders.dk: Først og fremmest, foretrækker du din linje kort og smal eller lang og bred?

Josefine: Begge dele har sin charme. Kort og smal til træning og lang og bred for pleasure.

Starten af en ny linje trækkes // Foto: Jakub Sedivy

Hvordan ser den perfekte linje ud i din optik?

Den perfekte linje er når en skiløber eller snowboarder formår at linke features på en måde, så vedkommende overbeviser tilskueren om, at bjergsiden ikke skulle være kørt anderledes – når det flyder perfekt fra top til bund. Det kan være store eller små linjer men det er flow og sammenhæng, der gør linjen perfekt. Tænk Drew Tabke ved Freeride World Tour i Andorra 2017, Markus Eder i Fieberbrunn 2019 og Elisabeth Gerritzen ved Verbier Extreme 2019.

For Josefine er flowet det som er med til at gøre ens linje tæt på perfekt // Foto: Jakub Sedivy

Hvilken linje husker du allerbedst?

Top til bund, er der ikke én linje, der står tydligt frem. Måske fordi jeg ikke har kørt den perfekte linje endnu. Men jeg husker de gode elementer fra de fleste af de linjer, jeg har kørt. Jeg husker når jeg vellykket har linket to features eller når jeg har ramt en klippe med den helt rigtige fart så jeg knap har kunne mærke landingen. Det er de følelser jeg holder fast i og arbejder videre på.

Josefine har hevet meget dansk medielys, bl.a. hos Euroman og senest DR // Foto: Jakub Sedivy

Er der en linje du har kørt som du helst havde været foruden?

Den gang jeg brækkede anklen på det mindste hop i parken. Den linje kunne jeg nok godt have været foruden.

Slutteligt, hvilke linjer bør der køres mange flere af i 2020?

Der bør køres mange flere linjer med et godt flow i 2020! JA TAK!

Find jeres egen perfekte linje

Fra d. 18. til 25. januar 2020 afholder Riders.dk sammen med Skiklubben Hareskov årets Freeride Camp i schweiziske Lenzerheide. Du kan vælge mellem 4 og 7 dage på ski, og får bolig med halvpension, bjergguide, lån af lavineudstyr, sociale arrangementer og meget mere. Alle er velkomne, og vi har valgt at kalde campen for ”The Perfect Line”, da vi ugen igennem – uanset niveau, køn og alder – skal jagte hver vores perfekte pudderlinje igen og igen. Læs mere og sikre jer jeres plads senest d. 12. december på riders.dk/theperfectline

Dyk ned i The Perfect Line universet hos Lenzerheide og se de danske film her.

Læs de andre artikler i serien

Read more

Min perfekte linje – Rasmus DJ
Rasmus Dj

Min perfekte linje – Rasmus DJ

Vi fortsætter vores artikelserie med fokus på linjer. Tredje profil for skud er den erfarne Rasmus DJ. Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder atter jagt efter dyb puddersne og uberørte linjer....

Læs mere
Langt om længe udkommer Ferda digitalt
Ferda

Langt om længe udkommer Ferda digitalt

Fra på mandag kan årets danske ski- og snowboardfilm langt om længe ses digitalt. I den forbindelse tog vi en kort update med drengene bag. Med en totalt udsolgt premiere og fire yderlige succesrig...

Læs mere